2021-10-12
3 enkle regler at følge i din økonomi
Vi vil alle sammen gerne have et stabilt økonomisk fundament at stå på – det ligger i vores natur. Hvis du følger disse 3 enkle…
2021-07-23
Nu er sommeren for alvor her, og ferien nærmer sig. Selvom man har ferie og skal slappe af, er det dog vigtigt, at man holder styr på sine fakturaer, ellers kan fridagene hurtigt få en kedelig afslutning i form af både rykkere og inkassobreve. Her får du 4 enkle og praktiske tips til, hvordan du undgår lige netop dette. Læs med her!
Sidder du og shopper på nettet lige nu? Hvis du har planer om at tage ud og rejse i ferien, så foreslår vi, at du betaler dine varer med det samme. På den måde rejser du ikke fra fakturaer, som ligger og samler støv i postkassen.
Her inden ferien er det en god idé at kigge en ekstra gang i din indbakke for at se, om der ligger en faktura, du måske har overset. Derefter foreslår vi, at du tjekker din mail en gang om ugen i løbet af ferien – så du er sikker på, at du ikke har glemt noget. Prøv at gøre det til en vane på samme måde som at børste tænder. Så bliver alting meget nemmere!
I ferien kan man sikkert finde på mange ting, der er sjovere end at tjekke bank-appen. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at der altid er penge på kontoen, så de regninger, du betaler via Betalingsservice, bliver betalt uden nogen problemer – det ville jo være surt at få en rykker bare på grund af det.
Sidst, men ikke mindst, shop lagom i sommer, så du har penge tilbage til efterårets regninger. Ferien plejer altid at blive lidt dyrere, end man havde regnet med, og med et mindre feriebudget og ekstra shopping kan det nemt løbe op og komme til at stå skralt til i efteråret. Sørg med andre ord for at have en stabil økonomi – på et niveau, der føles trygt, og som du ved, du har råd til.
Og med disse ord vil vi ønske dig en fortsat fin sommer og en rigtig god ferie!
2021-10-12
Vi vil alle sammen gerne have et stabilt økonomisk fundament at stå på – det ligger i vores natur. Hvis du følger disse 3 enkle…
2021-08-27
Hvad indebærer det egentlig, når man handler med kreditkort? I denne artikel ser vi nærmere på både fordelene og ulemperne ved at købe på kredit.…
2021-08-07
Nu er langt de flestes ferie ved at være til ende, og tiden er inde til at komme tilbage til virkeligheden. Som vi alle sammen…