2021-09-16

5 ting, du nemt kan sælge på nettet

Nu er efteråret her. Hvorfor ikke benytte lejligheden til at rydde lidt op i garagen eller kælderen? Hvem ved, måske sidder du på en guldgrube, som du nemt kan sælge på nettet og samtidig tjene et par kroner. I denne artikel har vi lavet en liste med 5 eksempler på den slags guldgruber. Læs med her.

1. Stolene i hjørnet

Stole er beregnede til at sidde på, ikke bare til at stå og samle støv i et hjørne af garagen eller kælderen. Hver dag er der nogen, der skal flytte hjemmefra, eller nogen, som måske bare vil forny sin indretning. I øjeblikket er det også lidt af en trend at købe et par billige stole og derefter pifte dem op med lidt maling. Hos Shoppe Lagom siger vi: Vær med på trenden, og sælg dine gamle stole.

2. Den der gamle lampe

Mange mennesker har en tendens at undervurdere deres egne ting, især når det drejer sig om lidt ældre ting. Her skal du ikke lade dig narre. Mange mennesker er faktisk på jagt efter lige netop det, der står og samler støv hjemme hos dig. Den der gamle lampe, som har et par år på bagen, kan være guld værd for en retro-entusiast.

3. Sofaen, som fylder

Samme princip gælder for den der sofa, som fylder halvdelen af garagen. Benyt lejligheden til at komme af med den og samtidig tjene et par kroner. Husk, at der næsten altid er nogen, som gerne vil have det, du ikke længere har brug for.

4. Porcelænet

At have det ”rigtige” porcelæn er måske en af de største trends lige nu. Udnyt trenden, og skil dig af med det gamle porcelæn, du ikke længere bruger. Tommelfingerregel: jo ældre, desto bedre.

5. Sportsudstyret

De der ski, du ved nok, som du købte for et par år siden, og som kun er blevet brugt én gang? Eller padelbattet, som aldrig blev brugt? Det er ting, som højst sandsynligt gør større nytte hjemme hos en anden. Giv slip på dine ting, og find ro. Held og lykke!

2021-04-15

Buffer-opsparing – et kursus for nybegyndere

Buffer-opsparing er måske den allervigtigste form for opsparing. Derfor besluttede vi at gribe muligheden for at skrive et par linjer om netop dette. Følg med…

Læs mere

2021-03-24

Renters rente-effekten

Albert Einstein har kaldt renters rente-effekten for verdens ottende vidunder, og det er der en rigtig god grund til. Men hvordan fungerer dette vidunder egentlig?…

Læs mere
Tips spara pengar

2021-02-25

Sådan starter du en opsparing

Opsparing eller ej? Det er et spørgsmål, der virkelig skiller vandene. Shoppe Lagoms standpunkt i denne debat kommer nok ikke som nogen overraskelse. Derfor vil…

Læs mere