2020-12-01
5 enkle tips: Sådan får du en lagom jul
Nu er det snart jul med alt, hvad det indebærer. Faktum er, at den ultimative julehygge ofte har store konsekvenser for bankkontoen. Hvis man ikke…
2019-11-27
November. Måneden hvor regn, blæst og bidende kulde lægger sig som et tæppe over Danmark. I løbet af de seneste år er årets 11. måned også blevet lig med shopping. D. 29. november er det Black Friday. Det er en kommerciel højtid, som får danskerne til at strømme til butikkerne i jagten på udsalgspriser; 1 ud af 3 har planer om at købe noget i forbindelse med Black Friday*. Men resultatet af Black Friday er ofte, at man bruger flere penge end hvad godt er.
På Shoppe Lagom ønsker vi at opmuntre til gode shoppevaner.
I forbindelse med udsalgsdage som Black Friday har den fornuftige og gode økonomiske sans – Lagom-aspektet – dog en tendens til at forsvinde. Lysten til at shoppe bliver vakt, og de lave priser spiller os et puds. Et puds der får os til at købe ting, vi måske ikke engang har brug for.
Faktum er, at 1 ud af 6 personer fortryder deres køb, og 1 ud af 5 kan ikke engang huske, hvad de købte i forbindelse med Black Friday sidste år*.
Du er sikkert allerede stødt på flere reklamer for dette års Black Friday-tilbud. Hver dag oversvømmes vi at reklamer, der vil lokke os til at bruge penge. Dette skaber et pres i os til at forbruge; ”Det bliver ikke billigere end det her, jeg bliver nødt til at købe det nu”. Lyder det bekendt? Du er ikke den eneste, der kan nikke genkendende til det. Faktisk føler 3 ud af 5, at de er presset til at købe noget i forbindelse med Black Friday.
Hvad er så årsagen til dette shopperæs? Stress. Tidsbegrænsede tilbud og først til mølle-taktikken får os til at handle irrationelt. 47% af de varer vi køber, er impulskøb*. Vi lader os simpelthen styre af købe lysten i stedet for den gode økonomiske sans. Man kan altså risikere at bruge flere penge, end man rent faktisk har. Dette er ikke en langtidsholdbar forbrugeradfærd.
Det er nemt at blive blændet af de tilsyneladende lave priser. Det er uden tvivl helt menneskeligt. Men inden du begynder at benytte dit kort, så foreslår vi, at du tænker dig om en ekstra gang. Spørg dig selv: ”Har jeg råd til det her? Har jeg virkelig brug for det?”.
1 ud af 3 siger, at de har købt ting i forbindelse med Black Friday, som de allerede har*. Det er vel unødvendigt?
Alle har forskellige økonomiske forudsætninger, og det handler om at prøve at finde sin egen økonomiske balance, sit eget Lagom – også i forbindelse med udsalgsdage som Black Friday. Men når det så er sagt; hvis du har set i din netbank, taget lommeregneren frem og foretaget din research, og det så viser sig, at du har råd: Så gør det, men sørg for at holde det på dit eget Lagom-niveau.
Men hvordan sørger man så for at være økonomisk fornuftig, for at være Lagom på Black Friday? Ved at følge vores Shoppe Lagom tips selvfølgelig:
Held og lykke!
Black Friday er en kommerciel højtid, der stammer fra USA, og den finder sted dagen efter Thanksgiving, den 29. november. Det er en dag, der plejer at indebære startskuddet for julehandlen, hvor butikker og online-butikker sælger deres varer til kraftigt nedsatte priser.
2020-12-01
Nu er det snart jul med alt, hvad det indebærer. Faktum er, at den ultimative julehygge ofte har store konsekvenser for bankkontoen. Hvis man ikke…
2020-11-27
Nu er vi fremme ved dagen, der er blevet ensbetydende med shopping, og som får det til at rykke i shoppe-genet: Vi taler naturligvis om…
2020-11-23
Nu er der bare et par uger tilbage, inden black friday står for døren. Hvad kan man så gøre for at klare sig igennem denne…