2020-06-05

Sådan får du en billigere hverdag – 6 gode råd

Nogle gange kan det føles som om, man ikke rigtig ved, hvor ens penge er blevet af – er det ikke rigtigt? Du kender det sikkert: Lige pludselig står man der og ser på sin bankapp og undrer sig over, at det er lykkedes for en at ”klatte pengene væk” igen – uden egentlig at vide, hvad det er, man gør forkert. Du er ikke den eneste. I denne artikel har vi tænkt os at give et par gode råd til, hvordan du får en billigere hverdag.

1. Lad mobilen blive din personlige træner

Vi har en lille hemmelighed – en hemmelighed, der kan hjælpe dig med at spare mange hundrede kroner hver måned. Nu røber vi den for dig: Du behøver ikke have et fitness medlemskab. Faktum er, at der findes næsten lige så mange træningsapps og instruktionsvideoer på YouTube, som der findes sandkorn i Sahara – næsten i hvert fald. Ved at droppe fitness medlemskabet, så sparer du ikke kun penge, du får også større mulighed for at variere din træning, lige som du har lyst. Win-win.

2. Sammenlign mere

Dette punkt er måske indlysende. Men det er vigtigt at sige det igen og opmuntre til en bestemt adfærd. Og hvilken adfærd er det, tænker du sikkert? Jo, en adfærd, hvor du sammenligner priser, hver gang du skal købe en vare. Tro på os, når vi siger: Her er der bestemt penge at spare. Med andre ord: Sammenlign, inden du handler.

3. Farvel til små udgifter

Vi ved det godt, vi har tudet dig ørerne fulde, men det skader ikke at gentage det engang imellem. De små udgifter. Take away-kaffen, spise frokost ude og søndags-pizzaen føles ofte som en god plan i øjeblikket, men det kan blive dyrt i det lange løb.

4. Køb stort ind, og husk madpakken

På Shoppe Lagom er vi store fortalere for at købe stort ind – det er jo så praktisk. Du slipper ikke kun for at spilde tid på at løbe frem og tilbage til supermarkedet, du kan også planlægge din helt egen menu på forhånd samtidig med, at du naturligvis sparer penge. Når du alligevel er i gang med at handle, så foreslår vi, at du også prøver at planlægge, hvad du skal have i madpakken!

5. Gør dig overvejelser, inden du handler

Det er nemt at blive revet med af butikkernes tilbud, udsalgspriser og rabatter – det har vi fuld forståelse for. Men vi vil anbefale, at du gør dig nogle overvejelser, inden du handler – så bliver alting meget nemmere. Så, inden du klikker på købeknappen, så bør du spørge dig selv: ”Har jeg virkelig brug for det her?”. Et godt tip er at sove på det for at se, om du synes det samme dagen efter.

6. Dyrk mere motion

Dette er måske lettere sagt end gjort, men tro på os, når vi siger, at her er der penge at spare. Ved at lade bilen stå og tage cyklen eller gå i stedet for, når du skal ordne diverse ærinder, kan du virkelig gøre en forskel for din økonomi. Som ”icing on the cake” værner du også om miljøet.

2021-10-12

3 enkle regler at følge i din økonomi

Vi vil alle sammen gerne have et stabilt økonomisk fundament at stå på – det ligger i vores natur. Hvis du følger disse 3 enkle…

Læs mere
Tips spara pengar

2021-08-27

Kreditkort – for nybegyndere

Hvad indebærer det egentlig, når man handler med kreditkort? I denne artikel ser vi nærmere på både fordelene og ulemperne ved at købe på kredit.…

Læs mere

2021-08-07

Sådan tager du fat i økonomien efter ferien

Nu er langt de flestes ferie ved at være til ende, og tiden er inde til at komme tilbage til virkeligheden. Som vi alle sammen…

Læs mere