2021-10-12
3 enkle regler at følge i din økonomi
Vi vil alle sammen gerne have et stabilt økonomisk fundament at stå på – det ligger i vores natur. Hvis du følger disse 3 enkle…
2020-10-01
Hver måned gentager det sig – det hele føles som ét langt deja-vu. Du tjekker din bankapp sidst på måneden og bliver overrasket over, at du har færre penge, end du troede, du ville have. Lyder det bekendt? Du er ikke den eneste. Her er nogle af faldgruberne!
Kan du også godt lide at købe en ”kaffe to go”? Duftene og lydene fra caféerne er måske svære at modstå. Lad os sige, at en latte koster omtrent 40 kr., og at du køber en hver arbejdsdag. Trommehvirvel! Det er en udgift på 10.080 kr./år. Det er ret meget for at stille lattebehovet, synes du ikke?
Endelig er det weekend – så skal der hygges. Nu er det på høje tid at unde sig selv en pose slik. I dette eksempel siger vi, at du køber slik en gang hver weekend for omkring 35 kr. – og det er jo lavt regnet. Det svarer til 1.820 kr./år. Det kan godt være, at det er lækkert med slik, men så meget er det måske heller ikke værd?
Hvad koster det egentlig at tilbringe frokostpausen på restaurant hver arbejdsdag? Det ved vi helt tilfældigt. Lad os sige, at en gennemsnitlig frokost koster 90 kr. Trommehvirvel igen, tak! Regningen ender på 22.680 kr./år. Bare for lidt mad.
Vi ved det godt – pizzaen er svær at modstå. Men hvilke konsekvenser har den for din tegnebog? En pizza koster vel omtrent 80 kr.? Det siger vi. Hvis du køber en pizza hver søndag i et helt år, så svarer det altså til 4.160 kr./år.
Hvis ikke vores matematiske evner svigter os helt, så ender det med en regning på 38.740 kr./år. Det er rigtig mange penge. Penge, der med størst sandsynlighed ville have været givet bedre ud til andet. Måske en god buffer, man kunne få brug for, hvis der skulle opstå noget uventet? Én eller et par udlandsrejser? Et godt tilskud til opsparingskontoen? Eller hvorfor ikke betale et lån af?
Og hvad mener vi så med det? Jo, at små forandringer i ens købeadfærd medfører store forandringer i privatøkonomien. Lige pludselig får du råd til den der ting, du altid har ønsket dig, eller den der ferie, du altid har drømt om. Alt dette ved blot at justere dine rutiner en lille smule.
Vi foreslår, at du:
1. Lægger et budget, hvor der ganske enkelt ikke er plads til disse udgifter i lige så stor udstrækning som tidligere.
2. Opstiller langsigtede mål for, hvad du skal gøre med de penge, du sparer.
3. Overholder planen! Og prøver på at visualisere, hvad det er, du skal opnå.
2021-10-12
Vi vil alle sammen gerne have et stabilt økonomisk fundament at stå på – det ligger i vores natur. Hvis du følger disse 3 enkle…
2021-08-27
Hvad indebærer det egentlig, når man handler med kreditkort? I denne artikel ser vi nærmere på både fordelene og ulemperne ved at købe på kredit.…
2021-08-07
Nu er langt de flestes ferie ved at være til ende, og tiden er inde til at komme tilbage til virkeligheden. Som vi alle sammen…