2020-10-01

Sådan får du flere penge til overs i hverdagen

Hver måned gentager det sig – det hele føles som ét langt deja-vu. Du tjekker din bankapp sidst på måneden og bliver overrasket over, at du har færre penge, end du troede, du ville have. Lyder det bekendt? Du er ikke den eneste. Her er nogle af faldgruberne!

Lattematik – 10.080 kr.

Kan du også godt lide at købe en ”kaffe to go”? Duftene og lydene fra caféerne er måske svære at modstå. Lad os sige, at en latte koster omtrent 40 kr., og at du køber en hver arbejdsdag. Trommehvirvel! Det er en udgift på 10.080 kr./år. Det er ret meget for at stille lattebehovet, synes du ikke?

Weekendslikket – 1.820 kr.

Endelig er det weekend – så skal der hygges. Nu er det på høje tid at unde sig selv en pose slik. I dette eksempel siger vi, at du køber slik en gang hver weekend for omkring 35 kr. – og det er jo lavt regnet. Det svarer til 1.820 kr./år. Det kan godt være, at det er lækkert med slik, men så meget er det måske heller ikke værd?

Frokosten ude med en kollega eller ven – 22.680 kr.

Hvad koster det egentlig at tilbringe frokostpausen på restaurant hver arbejdsdag? Det ved vi helt tilfældigt. Lad os sige, at en gennemsnitlig frokost koster 90 kr. Trommehvirvel igen, tak! Regningen ender på 22.680 kr./år. Bare for lidt mad.

Søndagspizzaen – 4.160 kr.

Vi ved det godt – pizzaen er svær at modstå. Men hvilke konsekvenser har den for din tegnebog? En pizza koster vel omtrent 80 kr.? Det siger vi. Hvis du køber en pizza hver søndag i et helt år, så svarer det altså til 4.160 kr./år.

Det løber hurtigt op

Hvis ikke vores matematiske evner svigter os helt, så ender det med en regning på 38.740 kr./år. Det er rigtig mange penge. Penge, der med størst sandsynlighed ville have været givet bedre ud til andet. Måske en god buffer, man kunne få brug for, hvis der skulle opstå noget uventet? Én eller et par udlandsrejser? Et godt tilskud til opsparingskontoen? Eller hvorfor ikke betale et lån af?

Og hvad mener vi så med det? Jo, at små forandringer i ens købeadfærd medfører store forandringer i privatøkonomien. Lige pludselig får du råd til den der ting, du altid har ønsket dig, eller den der ferie, du altid har drømt om. Alt dette ved blot at justere dine rutiner en lille smule.

Vi foreslår, at du:

1. Lægger et budget, hvor der ganske enkelt ikke er plads til disse udgifter i lige så stor udstrækning som tidligere.
2. Opstiller langsigtede mål for, hvad du skal gøre med de penge, du sparer.
3. Overholder planen! Og prøver på at visualisere, hvad det er, du skal opnå.

kvinna sitter med dator

2021-03-05

5 tips – sådan booster du din økonomi

Måske er tiden inde til, at du gennemgår din økonomi? På den måde kan du blive en bedre økonomisk udgave af dig selv. Det er…

Læs mere

2021-01-11

Et mere stabilt 2021

Det blevet tid til at se fremad – til at sige farvel til 2020 og byde det nye år velkommen. Et nyt år, som forhåbentlig…

Læs mere

2020-12-22

Lov ”lagom”

Nu er det snart nytårsaften – dagen, hvor vi siger farvel til det gamle og goddag til det nye. I denne artikel får du tips…

Læs mere