2020-10-16

Sådan får du pengene til at række længere

Nogle gange kan det være svært at få pengene til at række, især sidst på måneden. Er det noget, du kan nikke genkendende til? Så er du kommet til det helt rigtige sted. I denne artikel giver vi tips til, hvordan du kan give din økonomi et skub i den rigtige retning. Nu skal vi sørge for, at pengene rækker længere.

Planlæg dine måltider

Frem med papir og blyant og lav en god, gammeldags indkøbsseddel, inden du går hen i supermarkedet. På den måde minimerer du risikoen for impulskøb, der kan blive dyre i det lange løb. Bonustip: Køb ikke ind, når du er sulten – vi ved godt alle sammen, hvordan det kan ende.

Købestop

Ved kun at bruge penge på de ting, der er absolut nødvendige (husleje, mad og bolig) kommer du til at mærke, at der er en hel del at spare. Vi kan godt forstå, at det her måske ikke lyder supersjovt, men giv det en måned – din pung vil takke dig.

Lad bilen stå

Vi kan godt forstå, at det er nemt at tage bilen på arbejde. Vi vil dog gerne have lov til at komme med en venlig anbefaling: Hvis du har mulighed for det, så vælg at cykle, gå eller tage bussen i stedet for. Vi vil dog ikke have, at du skal sætte dit helbred på spil i disse tider. Sørg for at træffe fornuftige beslutninger, og vær forsigtig.

Madpakken

Vi har nævnt den tidligere, men det skader ikke at gentage det. Ved at tage madpakke med på arbejde eller i skole, kan du spare utroligt mange penge. Hvad siger du til 13.440 kr. pr. år? Læs mere om madpakkens magiske kræfter her.

Kig i netbank

Det er en utrolig effektiv måde, hvis du vil se, hvor dine penge bliver af. Ved at gøre dette får du en bedre forståelse for, hvilke omkostninger der er unødvendige, og som du kan leve uden. Når du alligevel er i gang, så foreslår vi, at du begynder at lægge et budget ud fra det, du har lært om økonomi. Win-win.

Abonnementer og aftaler

Du kan sikkert genkende det – lige pludselig debiteres du 119 kr. for noget, du ikke ved, hvad er. Måske en streamingtjeneste? Et tip fra Shoppe Lagom er at gennemgå, hvilke abonnementer du har og droppe dem, du ikke bruger. Benyt også lejligheden til at gennemgå din elaftale, dit lån eller lignende for at se, om du kan forhandle priserne.

Giv dig selv et klap på skulderen. Du har lige taget det første skridt mod en bedre privatøkonomi. Ved at følge disse tips kan vi forsikre dig om, at pengene kommer til at række længere hver måned – alt sammen for at du skal kunne leve, som du gerne vil leve, og have råd til det. Spørgsmålet er bare, hvad du vælger at gøre med de penge, du får til overs. Måske er det en god mulighed for at give din bankkonto lidt kærlighed? Uanset hvad du gør, så prøv at holde det på et ”lagom” niveau – det er det bedste. Held og lykke.

2021-10-12

3 enkle regler at følge i din økonomi

Vi vil alle sammen gerne have et stabilt økonomisk fundament at stå på – det ligger i vores natur. Hvis du følger disse 3 enkle…

Læs mere
Tips spara pengar

2021-08-27

Kreditkort – for nybegyndere

Hvad indebærer det egentlig, når man handler med kreditkort? I denne artikel ser vi nærmere på både fordelene og ulemperne ved at købe på kredit.…

Læs mere

2021-08-07

Sådan tager du fat i økonomien efter ferien

Nu er langt de flestes ferie ved at være til ende, og tiden er inde til at komme tilbage til virkeligheden. Som vi alle sammen…

Læs mere