2021-01-15

Tips til at overleve den fattige uge

Den begynder at nærme sig. En uge, hvor al Black Friday- og julehandel begynder at blive mærkbar i tegnebogen, og pengene ikke ser ud til at slå til måneden ud – vi taler selvfølgelig om den ”fattige uge”. Hvis du genkender dette, er du kommet til det helt rigtige sted.  I denne artikel hjælper vi dig med at komme igennem ugen med økonomien i behold.

Mange bække små

I sådan en uge gælder det om at gøre sig stærk og forstå, at i bund og grund tæller hver eneste krone med. Med udgangspunkt i dette er det nu på høje tid at vinke farvel til slendrian-køb af kaffe og den frokost, du køber ude hver dag.

Maden

”Uden mad og drikke duer helten ikke”, plejer man at sige, og vi er selvfølgelig enige, for maden er uundværlig. Derimod behøver det ikke at koste det hvide ud af øjnene. I denne uge foreslår vi, at du anskaffer dig en ny ven – madkassen. På denne måde spiser du billigt, samtidig med at du selv bestemmer, hvad du vil spise i løbet af ugen. Bonustips: Lav en god gammeldags indkøbsseddel, før du løber ned i butikken, for på den måde minimerer du risikoen for impulskøb.

Forslag til madretter i den fattige uge:

– Spaghetti med kødsovs
– Linsesuppe
– Pastasalat
– Kikærtegryde

Sælg de ting, du ikke har brug for

Dette punkt gør måske lidt ondt, det er meget forståeligt. Men vi gør det jo trods alt for din økonomis skyld. Gå ud i din garage eller opbevaringssted og se om du har noget, som du godt kan sælge. Måske dit gamle tv? Eller de ski, der har stået og samlet støv i de seneste år? Nogle gange kan det gå så stærkt, at din ting finder en ny ejer allerede inden for et døgn = penge i tegnebogen og en renere garage. Win-win siger vi her på Shoppe Lagom.

Regningerne

I tider som disse kan det somme tider være svært at få råd til at betale regningerne til tiden, det er fuldstændig menneskeligt og kan ske for alle. Hvis det er noget du genkender, er det på sin plads at gribe knoglen. Tag blot kontakt med dine forskellige leverandører og fortæl, hvordan situationen ser ud. Forhåbentlig viser de forståelse, og i fællesskab kan så I finde en løsning på, hvordan du skal betale din regning. Hvis du gør dette, slipper du måske for en masse kedelige rykkergebyrer.

Kæmp

Måske er det allervigtigste tip, at du skal kæmpe og ikke give op. Vi forstår godt, at det måske ikke føles superinspirerende at spise det samme hver dag. Men tænk på, hvor stolt du bliver over dig selv, når du er kommet igennem årets fattigste uge med både æren og økonomien i behold! Så kan du give dig selv et stort skulderklap og sige: ”Godt gået”

Sidst men ikke mindst vil vi gerne løfte en advarende pegefinger. Når lønnen begynder at rulle ind på kontoen, er det vigtigt, at du ikke falder tilbage til de gamle vaner og spenderer rub og stub i den første uge. Prøv at tage det roligt og lav et budget for, hvordan du skal komme igennem de næste 30 dage. Så bliver alting meget lettere.

2020-05-12

5 tips til, hvordan du mindsker dine udgifter

Ville det ikke være rart at mindske dine faste udgifter lidt? Måske er dette den perfekte lejlighed til at give din økonomi for en ordentlig…

Læs mere