2019-12-27

3 tips til et Lagom 2020

Nu er det på høje tid at se fremad. Det er kort og godt på tide at tage fat på det nye år. Et år, hvor du måske finder dit privatøkonomiske lagom? Vi har skrevet et par linjer om, hvordan du kickstarter det nye år og skaber gode økonomiske forudsætninger for de kommende 12 måneder.

Evaluer mere

Brugte du dit kort lidt rigeligt i forbindelse med black friday og julegaveindkøbene? Så er du ikke den eneste. For ikke at gnide salt i de økonomiske sår og fortsætte med dårlige vaner, så foreslår vi, at du begynder med at evaluere det forgangne år.

Hvordan gik det i 2019? Hvad har jeg brugt penge på? Har jeg sparet lige så meget op, som jeg havde håbet på? Gennemgå ganske enkelt din bankapp grundigt for at se, hvor pengene er blevet af. Dette giver dig et tydeligt billede af din økonomiske situation og giver dig forudsætninger for at forbedre den. Og så tænker du sikkert: Hvordan skal det så lige gå til? Jo, ved at begynde at lave en liste over de unødvendige udgifter, du vil undgå det kommende år. Måske er det på tide at droppe de der restaurantbesøg? Eller at afslutte nogle af de der abonnementer? Ved at gøre det opdager du hurtigt, at der er en hel del penge at spare. Begynd at prioritere, hvad du vil bruge dine penge til!

Budget er bedst

Når du først har lavet en liste over alle de unødvendige udgifter, så er tiden inde til at lægge et budget. Vi ved godt, at vi har sagt det før, men det skader ikke at gentage det. Faktum er, at 54 % aldrig lægger et månedsbudget, og hvis du er en af dem, så foreslår vi, at du går i gang allerede i dag. Med et budget får du totalt tjek på, hvor meget du har råd til at bruge hver måned. Et tip er at tage udgangspunkt i 50-30-20- eller kuvertmetoden. Hvordan de fungerer? Klik her for at se, når spareguruen Magnus fortæller om, hvordan du får pengene til at række hele måneden.

”Hvid” økonomisk måned

Januar har fra gammel tid været den fattigste måned på hele året. Hvis din bankkonto er gabende tom lige nu, så foreslår vi derfor, at du holder en såkaldt ”hvid økonomisk måned”. Det indebærer, at du kun bruger penge på det, du er nødt til – med andre ord tag over hovedet og mad. Intet andet. Vi kan godt forstå, hvis det lyder kedeligt, men nogle gange er der ikke andet at gøre. Vi lover, at hvis du gør dette, så klarer du januar uden nogen som helst problemer. Gør det for din tegnebogs skyld!

Når det er sagt, så vil vi hos Shoppe Lagom ønske dig et godt nytår og held og lykke med økonomien. Sørg nu for at gøre 2020 til et år, der er kendetegnet af nøgleordet lagom. Vi tror på dig!

2020-01-20

Overlevelsestips til fattigugen

Ja, så er vi snart nået til årets fattigste uge: ugen inden den længe ventede løn ryger ind på kontoen. Julen, nytåret og alt, hvad…

Læs mere

2019-12-27

Lov lagom!

Snart er tiden inde til den store dag: nytårsaften. Dagen, hvor raketterne afløser hinanden, én efter én deroppe på himmelen. Dagen, hvor vi siger farvel…

Læs mere