2020-10-23

8 ting, du kan undvære for bankkontoens skyld

Lige pludselig står du der sidst på måneden og ser i netbank, overrasket over, at det endnu en gang er lykkedes dig at bruge alle dine penge. Er det noget, du kan nikke genkendende til? Så er du kommet det rigtige sted hen. Her fortæller vi om 8 ting, du nemt kan undvære for at spare lidt penge.

1. Kedelige gebyrer

At glemme at betale en faktura er helt menneskeligt og noget, der kan ske for enhver. Den bitre sandhed er dog, at det i det lange løb kan gå hen og blive dyrt med rykker- og inkassogebyrer. Penge, det er bedre at bruge på andre ting. Med andre ord: Betal til tiden.

2. Abonnementer

Mange har i dag forskellige typer abonnementer og streamingtjenester, der ikke bliver brugt, men som man bliver mindet om sidst på måneden, når pengene bliver trukket. Her får du et godt tip: Gennemgå de tjenester, du har, og opsig dem, du ikke bruger. Det giver penge på kontoen.

3. Frokosten ude

Frokosten ude – vi ved godt, at vi har nævnt det tusinde gange før. Tro os, når vi siger, at der er en grund til, at vi bliver ved med at nævne den. Og hvad er den grund, spørger du sikkert? Pengene selvfølgelig. Ved at stille dig ved komfuret og selv tilberede din helt egen ugemenu, kan du spare tusindvis af kroner om året.

4. Vand på flaske

Vi er så heldige, at vi har utroligt godt vand i hanen her i Danmark. Derfor føles det også unødvendigt at bruge en masse penge på vand på flaske i tide og utide. Tip: Fyld en vandflaske, inden du går hjemmefra.

5. Madspild

Vi mennesker er utroligt gode til at kassere mad, der er fuldt ud spiselig, helt uden grund. I stedet for slavisk at gå efter bedst før-datoen, så foreslår vi, at du bruger næsen og øjnene for at afgøre, om noget er dårligt eller ej. Din bankkonto vil takke dig.

6. Take away-kaffe

Det er egentlig det samme princip, der gælder her, som for at købe vand på flaske. Ved at undgå de rutinemæssige køb af kaffe, kan du spare tusindvis af kroner om året. Vi foreslår, at du i stedet tager en termokande med, når du går hjemmefra.

7. Medlemskab til fitnesscentret

Hos Shoppe Lagom er vi mere end positivt indstillet over for træning. Man kan dog træne på måder, der ikke er lige så belastende for bankkontoen som et medlemskab til fitnesscentret – dette har en tendens til ikke at blive brugt. Tag løbeskoene frem, og løb en tur et par gange om ugen. Det er gratis, og du får frisk luft. Win-win.

8. Shop lagom

Dette er måske vores største favorit – noget, der er en selvfølge på en liste som denne. Brug din sunde fornuft, og gør som os – shop lagom. Ved at droppe alle impulskøb, kommer du til at spare masser af penge. Og hvis du skal være helt ærlig, så har du sandsynligvis ikke brug for den der nye jakke.

2021-04-15

Buffer-opsparing – et kursus for nybegyndere

Buffer-opsparing er måske den allervigtigste form for opsparing. Derfor besluttede vi at gribe muligheden for at skrive et par linjer om netop dette. Følg med…

Læs mere

2021-03-24

Renters rente-effekten

Albert Einstein har kaldt renters rente-effekten for verdens ottende vidunder, og det er der en rigtig god grund til. Men hvordan fungerer dette vidunder egentlig?…

Læs mere
Tips spara pengar

2021-02-25

Sådan starter du en opsparing

Opsparing eller ej? Det er et spørgsmål, der virkelig skiller vandene. Shoppe Lagoms standpunkt i denne debat kommer nok ikke som nogen overraskelse. Derfor vil…

Læs mere