2019-12-27

Lov lagom!

Snart er tiden inde til den store dag: nytårsaften. Dagen, hvor raketterne afløser hinanden, én efter én deroppe på himmelen. Dagen, hvor vi siger farvel til det gamle og goddag til det nye. Ved I, hvad den også er? Jo, dagen hvor vi skal lave nytårsforsæt, som derefter skal realiseres.

Vores mest almindelige forsæt

Ræk hånden op, hvis du ved, hvad det mest almindelige nytårsforsæt er. Selvfølgelig ved du det – træning! Faktum er, at 30 %* af dem, der laver et nytårsforsæt, vælger at forbinde det med fysisk aktivitet. Det er nemt at opstille ambitiøse mål, men sværere at realisere dem. ”Jeg skal købe et fitnesskort og træne seks gange om ugen”. Desværre ender det sjældent med det. Undersøgelser viser, at 22 % af nytårsforsæt er brudt allerede efter en uge. Når vi tager det i betragtning, så er det kedeligt at står det med et fitnesskort, der koster penge, uden at det bliver brugt. Så inden du skynder dig hen i fitnesscentret og opretter et abonnement, så foreslår vi følgende:

  • * Mange fitnesscentre tilbyder en gratis prøveuge. Prøv, hvordan det føles, inden du træffer nogen forhastede beslutninger, der kan blive dyre for bankkontoen.
  • * Prøv andre former for træning. Løb, fitnessapps og udendørs fitness er godt for såvel helbredet som tegnebogen.

Hvis det så alligevel viser sig, at det der med fitnesscenter lige er noget for dig, så gør det! Men som med alt andet her i livet – gør det med måde, lagom. Der er risiko for, at du lægger for hårdt ud og dermed kører surt i det – og så står du der med et fitnesskort, som minder dig om det den 25. hver måned ved at trække penge fra din konto. Træn først lidt forsigtigt, og trap derefter op. Vi tror på dig!

Sparegrisen skal have sin del

Langt oppe på listen ligger også det at blive bedre til at spare, hvilket naturligvis er noget, vi opmuntrer. For at du skal kunne holde dit nytårsforsæt, har vi samlet et par tips til, hvordan du på en nem måde kan spare lidt penge.

Tip 1

Alle de der abonnementer – du kender det sikkert godt. Lige pludselig bliver der trukket 109 kr. for noget, du ikke ved, hvad er – måske en play-tjeneste? Gennemgå dine kontoudtog for at se, hvilke abonnementer du har, og opsig dem, du ikke har brug for. Du vil opdage, at her er der en del penge at spare!

Tip 2

Madpakken – måske er det her, du kan spare allerflest penge. Som vi tidligere har fortalt, så kan du spare ca. 14.000 kr. om året ved at tage mad med til skole eller arbejde – det er ret meget! Gør 2020 til et år, hvor madpakken er med så tit som muligt. Det giver penge i kassen!

Tip 3

Brug benene eller bussen. Hvis du har mulighed for at lade være med at køre bil, så gør det. På den måde sparer du penge, samtidig med at du værner om miljøet og dit helbred. Mod et mere ”bilfrit” 2020!

Gå efter et lagom nytårsforsæt

Det er nemt at starte det nye år med storslåede nytårsforsætter og visioner om, at 2020 skal blive det år, hvor alt skal ske med hensyn til træning, mad og opsparing. Prøv i stedet at finde et lagom niveau, et niveau, som du rent faktisk kan overholde – uanset hvad det er. Ellers risikerer du at miste både motivation, energi og lyst. Det er lidt som at hoppe på hovedet i vandet: Man kommer til at sluge vand, og så har man ikke lyst til at bade alligevel. Når det så er sagt: Lov lagom, og gør tingene i dit eget tempo, så bliver 2020 det år, hvor du rent faktisk overholder dine nytårsforsæt. Held og lykke og godt nytår!

 

Kilde*: Nordea

2020-01-20

Overlevelsestips til fattigugen

Ja, så er vi snart nået til årets fattigste uge: ugen inden den længe ventede løn ryger ind på kontoen. Julen, nytåret og alt, hvad…

Læs mere

2019-12-27

3 tips til et Lagom 2020

Nu er det på høje tid at se fremad. Det er kort og godt på tide at tage fat på det nye år. Et år,…

Læs mere