2020-02-07

Sådan sikrer du en lagom vinterferie

Snart er det vinterferie med alt, hvad det indebærer. Det er det tidspunkt på året, der næsten er blevet synonymt med skiløb, friluftsliv og generelt mange aktiviteter – aktiviteter, der kan resultere i, at kreditkortet bruges flere steder. Så er det vel heldigt, at Shoppe Lagom ligger inde med de bedste lagom-tips til, hvordan man planlægger en uge, der er budgetvenligt. Næste stop: en Lagom vinterferie!

På med skiene

Der er mange af os, der skifter regn og rusk ud med pister i vinterferien. Skiferier kan som bekendt blive en dyr affære med liftkort, udstyr og transport. For at undgå at komme hjem med et økonomisk hul, så foreslår vi følgende:

  1. Inden du smutter hen i den første og bedste sportsforretning og køber skiudstyr, ville det måske være en god idé at give venner og familie et kald. Kort og godt: Se, om der er mulighed for at låne ski, stave eller lignende. Ikke mindst hvis du har børn, der alligevel vokser fra det hele inden næste sæson!
  2. Måske er det der med alpint skiløb ikke lige dig? Så foreslår vi, at du tager langrendsskiene på og tager ud i skisporene. Vil du høre en hemmelighed? Det er som regel helt gratis, samtidig med at du får lidt motion. Win-win!
  3. Skisportssteder har som regel mindre fordelagtige priser på mad, og at spise både frokost og aftensmad ude kan blive dyrt. Et billigt og hyggeligt alternativ er derfor at tage frokosten med hjemmefra, sætte sig i solen og nyde sin hjemmelavede mad ved pisten. Velbekomme!
  4. Forhåbentlig har I allerede bestilt skituren. Det har altid været bedst at være ude i god tid for at få en så god pris som muligt.

Ude godt, men hjemme bedst

Du troede vel ikke, at vi ville glemme jer, der har valgt at tilbringe vinterferien herhjemme? Selvfølgelig ikke. Faktum er, at der er masser af aktiviteter, der også er skånsomme mod bankkontoen. Frem med papir og blyant – nu skal vi have det sjovt, uden at det koster en formue!

  1. Nu er det sæson for at tage skøjterne på. I de fleste skøjtehaller kan du også leje udstyr for få penge. Og når du nu alligevel er i gang, så foreslår vi – ligesom i forbindelse med skiløb – at du tager en madpakke med. Billigt, lækkert og hyggeligt!
  2. Det har vel aldrig skadet med lidt kultur. Lige nu tilbyder mange museer desuden fri entré. Find din kunstneriske side frem, og tag familien med ud for at opleve lidt kunst!
  3. Pak termokande og sandwich ned – tiden er inde til at tage ud i naturen. Benyt lejligheden til at tage familien med ud i ”vildmarken” – en hyggelig måde at være sammen på og samtidig få lidt motion og frisk luft.

2019-11-18

Sådan får du styr på din økonomi som studerende

Som studerende kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen. Ved at være lidt smart, får du pengene til at række længere.…

Læs mere