2019-12-02

Sådan får du en økonomisk forsvarlig jul

”Nu er det (lagom) jul igen”

Så er det snart jul igen, med alt hvad det indebærer. Faktum er, at det ofte indebærer, at der forsvinder en hel del fra bankkontoen. Julegaver, julemad og andre småting skal købes – alt sammen for at skabe den ultimative julehygge. En julehygge, der kan komme til at koste en halv bondegård. Her giver vi dig gode råd til, hvordan du holder en lagom jul – betragt det som en tidlig julegave fra os.

Julen og økonomien

Ifølge vores undersøgelser handler 45 % for flest penge i forbindelse med julen*, hvilket er fuldt forståeligt. Det forventes, at man tilfredsstiller familie og venners sult og julegavebehov.  For at undgå, at du afslutter året med en bankkonto, der er gabende tom, så foreslår vi, at du sætter dig ned og begynder at planlægge allerede nu.

54 % lægger aldrig et månedsbudget*, så hvis du nogensinde skal begynde med det, så er det nu. Tjek din bankapp, og spørg dig selv: ”Hvor mange penge har jeg? Hvor mange kan jeg bruge på julegaver? Hvilke regninger skal betales?”. Læg ganske enkelt et budget. Dermed får du et tydeligere billede af din økonomiske situation og får bedre forudsætninger for at komme igennem december måned med pengepungen i behold. Januar har længe været den fattigste måned på året, så prøv at sørge for, at du ikke gør det værre.

Lidt om stress og familien

Livet, hverdagen og alt, hvad det indebærer, har en tendens til at komme i vejen nogle gange, den slags sker. Derfor ender man ofte inde i byen dagen inden juleaften, hvor man leder med lys og lygte efter julegaverne. Dagens gode råd: Undgå det – prøv at være ude i god tid. Så slipper du for at skulle handle stresset, hvilket ofte medfører, at du handler for flere penge, end du havde tænkt dig og har. Søg også på nettet for at sammenligne priser og finde de bedste tilbud – det sparer du en hel del penge på. Det er jo ikke så dumt!

Apropos at spare penge! Tag en snak med familien, og prøv ganske enkelt at blive enige om, at ”less is more”, og bliv enige om et fælles julegavebudget, der føles passende for alle involverede parter. Hvis du ikke har så mange penge, så er det vigtigt at være åben omkring det. I sidste ende handler julen trods alt om samvær frem for hvem, der har købt den flotteste julegave. Ikke?

Få det overstået

36 % vælger at handle de fleste julegaver på nettet*, hvilket man sagtens kan forstå. Man slipper for kulden, man shopper på ens egne betingelser, og det er praktisk. Her vil vi dog alligevel løfte en pegefinger – gør det ikke for nemt for dig selv. Hvis du køber noget, så sørg for at betale for det med det samme. Tænk sådan her: Hvis du ikke har råd til det nu, så har du det heller ikke om to uger. Få det ganske enkelt overstået. Det giver dig også et bedre billede af din økonomiske situation.

Og med disse ord vil vi ønske dig held og lykke med juleindkøbene. Hvis du følger disse råd, så er vi overbeviste om, at det lykkes for dig at bevare dit personlige lagom og at finde din økonomiske balance, også i det nye år.  Glædelig jul!

Kilde*: Novus-undersøgelse i samarbejde med Alektum Group

2019-11-27

Black Friday giver lyst til at shoppe

November. Måneden hvor regn, blæst og bidende kulde lægger sig som et tæppe over Danmark. I løbet af de seneste år er årets 11. måned…

Læs mere

2019-11-18

Skab efterårshygge

Havemøblerne kan måske stå ude lidt længere, men hyggen er flyttet ind i varmen igen. Når du sidder i stuen, føler du måske, at det…

Læs mere

2019-10-22

Budget for livet

Lev mere, som du gerne vil leve! Med en økonomi i balance øger du dine muligheder for at prioritere det, du rent faktisk sætter pris…

Læs mere